Brian Søgaard
Jeg er en erfaren rådgiver og underviser med over 20 år i branchen. Jeg hjælper ledere og teams igennem meningsfulde forandringer. Modeller og rammeværk er ok, men de gode løsninger kan sjældent sættes på formel. Det handler nemlig om mennesker. Om relationer, kultur og fornuftige forandringer.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Jeg har stor praktisk erfaring med at bidrage på forskellige niveauer og med forskellige kompetencer i organisationer, der står foran eller midt i en agil transformation. Jeg kan bl.a. hjælpe dig og din organisation, ved at…
- inspirere jer med virkelige cases fra andre organisationer, der har gjort noget tilsvarende som det, I står overfor – og gerne bringe jer sammen
- etablere og uddanne en “guiding coalition” (ledergruppe) for forandringen
- facilitere, at I etablerer et målbillede og roadmap for forandringen, som der er bred ledelsesopbakning til
- undervise i og rådgive om agile forandringsprojekter, agil ledelse, agil kravhåndtering, porteføljestyring, Scrum og lignende
- uddanne ledere, nøglepersoner og teams
- lede processen med at få etableret en bred governancemodel der omfatter processen fra et strategisk initiativ til færdige leveraner
- facilitere møder og workshops på alle niveauer
- støtte ledere og medarbejdere i processen gennem coaching, 1:1-sparring og feedback
- bringe erfaringer, viden og konkrete metoder til bordet
Jeg kan derimod ikke hjælpe jer med at drive en SAFe-implementering eller lignende, hvor målet er at være compliant med modellen. Jeg har både kompetencerne og erfaringerne til det, men jeg tror I spilder jeres penge ved at sætte modellen over menneskerne. Derfor vil jeg anbefale, at I finder en anden konsulent til denne opgave.
Erfaring
2021-2022 / SDC | Agil transformationsrådgiver, facilitator, ledelses- og team-coach
I tæt samarbejde med en ledergruppe og nøgleinteressenter arbejder vi på at få det agile mindset og konkrete agile praktikker indarbejdet i en stor afdelings hverdag. Målet er at skabe en større ro og fokus i afdelingen og samtidigt få samarbejdet med organisationens øvrige afdelinger forbedret. Arbejdet spænder bredt, men omfatter eksempelvis:
- Fastlæggelse og udrulning af klare roller og ansvarsområde
- 1:1-coaching og sparring af ledere, Product Owners, Scrum Masters og interessenter i den samarbejdende organisation (herunder f.eks. PMO)
- Rådgivning omkring håndtering af compliance-opgaver i den agile verden, kendetegnet ved fast scope, fast deadline
- Reorganisering af udviklings- og vedligeholdelsesteams for at øge ejerskab og selvledelse og mindske flaskehalse og afhængigheder
- Facilitering af opstartsforløb af nye teams, herunder forberedelse af backlog, kick-off-workshops, refinement-processer og etablering af Scrum- og Kanban-baserede teams
2019-2021 / Djøf | Agil transformationsrådgiver, facilitator og ledercoach
I tæt samarbejde med digitaliseringsdirektøren og hans ledelse, er min opgave, at rådgive og facilitere Djøf igennem en digital, agil transformation på ganske kort tid. Det omfattede bl.a.:
- Etablering af komplet governancemodel med hypotese-baserede epics, nye roller og reorganisering af PO’er
- 1:1-sparring, undervisning og coaching af ledere, Business Owners og andre interessenter på tværs af huset
- Rådgive om og facilitere proces for fastlæggelse af nye agile roller og ansvarsområder og coache de påvirkede
Opgaven har et stort fokus på ledelsessparring og –coaching. Min tilgang her, beskrives meget rammende med citatet “The leader’s job is to build the stage. Not to perform on it.” – Linda A. Hill, professor, HBS.
2018-2020 / Sampension | Agil transformationsrådgiver og coach
Jeg har været tilknyttet hele Sampensions agile transformation, med et meget team-nært fokus i starten, og afslutningsvis som coach for sponsor, centrale ledere og agile coaches. Jeg har bl.a.
- Etableret og faciliteret et tværorganisatorisk transformationsteam på både strategisk og operationelt niveau
- Været rådgiver og facilitator under tre større interne reorganiseringer af it-udviklingsafdelingen med det mål, at skabe øget krydsfunktionalitet, øget tværorganisatorisk samarbejde og øget kundevendt fokus
- Etableret en SAFe-inspireret porteføljestyringsmodel med epics, features, relativ estimering og rapportering
”Jeg var faktisk rimelig skeptisk over agile coaching til at starte med, men må bare blankt erkende: det virker.”
– Pauline Holm Karlsson, IT Udviklingschef, Sampension.
2015-2018 / BRFkredit & Jyske Bank | Team- og Product Owner-coach, Scrum Master
Med skiftende roller var jeg en del af BRFkredits agile transformation igennem tre år. Mine primære opgaver og ansvarsområder var:
- Coaching af 10+ agile teams, Scrum Masters, Product Owners og ledere
- Design, opstart og facilitering af Big Room Planning-møder, tværgående retrospective-møder, Business Owner-møder, Product Owner-koordinering og øget inddragelse af den modtagende organisation
- Sparringspartner for BRFkredits transformations-lead og chef for Scrum Masters
- Udførende Scrum Master for flere teams i perioder.
2013-2014 / Bluegarden | Scrum Master og agil team-coach
Jeg arbejdede som Scrum Master for to specialiserede teams. Et af disse udviklede sig i perioden over 10 måneder fra at være det mindst agil-modne team i virksomheden (objektivt målt) til teamet der havde den højeste agile modenhed. Det afspejlede sig tydeligt i teamdynamikken.
I en periode på tre måneder arbejdede jeg hos virksomhedens svenske afdeling i Växjö, for at introducere både medarbejdere og ledelsen til Scrum og den agile måde at tilgå arbejdet på.
”Brian is a very skilled consultant who managed to influence and improve the Agile practices in Bluegarden. His toolbox is enormous, he’s a master in facilitation and I can only give him the best of recommendations.”
– Niels Colding, Manager.
Kurser & certificeringer
Kommende kurser
[tribe_events_list tags=”Brian”]