Trivsel og psykologisk tryghed
Oplever du udfordringer med dit agile teams trivsel og leverance? Er der et højt konfliktniveau, eller måske endnu værre, en usund harmoni… Er frustrationen i teamet høj? Er der mangel på ejerskab og engagement for opgaver? Eller er der ‘tomgang’ og megen snak uden handling?
Hvorfor sætte fokus på trivsel og psykologisk tryghed?
Mangel på trivsel i et team kan komme til udtryk på mange måder. Fælles for dem alle er, at det skaber et usundt arbejdsmiljø og reducerer energien, motivationen og produktiviteten. Det er derfor essentielt, at der tages fat om problemet så tidligt som muligt, så uønsket adfærd (eller opsigelser) undgås.
Ved at sætte ind tidligt – og inddrage teamet i både problemidentifikationen og -løsningen, kan den uønskede adfærd ‘omdirigeres’ til konstruktiv adfærd.
Et forløb omkring teamudvikling, tager ofte udgangspunkt i, at etablere et fælles tillidsfuldt og trygt fundament. Der arbejdes med feedbackkultur i gruppen, så der ryddes op i ‘ikke italesatte’ konflikter/ødelæggende adfærd og der gives redskaber til, at gruppen efterfølgende selv kan håndtere konflikter.
Vi dykker ned i den enkeltes og teamets kompetencer og potentialer. Vi skaber fælles forståelse for, at sammen kan vi en hel del mere, end hvis vi agerer som enkelt individer. Med andre ord: bevidsthed om teamets kollektive intelligens. Det er her, man oplever, at 2+2 giver 5.
Vi sammensætter et forløb for jeres team(s) , så det passer til netop de udfordringer, det enkelte team oplever. Vi måler teamets trivsel før og efter og identificerer udfordringer og forventninger til forløbet i tæt dialog med lederen (og evt. teamet).
Ofte strækker et forløb sig over et par måneder og er en vekselvirkning mellem teamdage, observation, 1:1-sessioner med teamet og lederen, aktiviteter og ny adfærd, der skal øves, implementeres og evalueres. I oplever kun effekten, hvis den nye adfærd bliver en naturlig del af hverdagen.
Team-udviklingsforløbet er bygget op efter vores teamudviklingsmodel:
Elementer i teamudvikling
Kontakt os
Jeg hedder Brian Søgaard og jeg kan svare på dine spørgsmål omkring vores ydelser, som du kan læse om ovenfor. Udfyld nedenstående formular, så vender jeg tilbage til dig snarest.