Effektiv ledelse er ikke forbeholdt lederen. Ej heller er det forbeholdt de ansætte, som der ellers er meget snak om for tiden. ”Followership” kalder vi det på nydansk, når vi skal beskrive, at det er de ansatte, der vælger at gøre lederen til leder ved at følge hende.
Begge perspektiver på ledelse, enten set fra lederens position eller fra de ansattes mangler en væsentlig ingrediens, nemlig relationerne mellem de to parter. I min definition af ledelse er de to parter gensidig afhængige af hinanden. Ikke i et hersker-slave forhold, men i et social samspil, som kræver en indsats af begge parter.
Vi har det med at gøre ledere til helte eller syndebukke. Begge syn på lederens rolle kan havde uheldige konsekvenser. Hvis lederen anses for at være den visionære helt, der formår at lede organisationen fra sejr til sejr, så kan det avle et passivt følgeskab, hvor resten af organisationen holder op med at undres og stille spørgsmålstegn ved de beslutninger, der bliver truffet. En lagt række danske erhvervsskandaler kan formentlig forklares ved blind tillid en karismatisk frontfigur. Omvendt kan et syn på lederen som syndebuks medføre, at medarbejderne stiller spørgsmålstegn ved alt, og kun modvilligt følger lederen retning, hvilket heller ikke er effektivt.
Lederen kan ikke undgå denne dynamik. Det følger med jobbet, at man bliver sat op på en piedestal og får klisteret et mærkat på sin ledelsesstil. Nogle gange er det mere retfærdigt end andre, men det er uanset uundgåeligt. Men hvad skal man så gøre?
Det korte svar er, at lederen skal tættere på medarbejderne. Ved at opsøge muligheder for at inddrage medarbejderne i beslutningerne og udnytter deres kompetencer, gør lederen medarbejderne medansvarlig for ledelsen af organisationen. Konstruktive relationer mellem dem, der har det formelle lederskab og dem, der er afhængig af dem, er i min optik afgørende, for at ledelse bliver effektiv.
Ledelse er med andre ord ikke en enmandssport eller en gerning, hvor man står på sidelinjen og råber af spillerne. Effektiv ledelse er en holdsport, som kræver, at man forstår sine medspillere og opfatter sig selv som en del af holdet. Selvfølgelig spiller man en central rolle, som f.eks. Andrea Pirlo gjorde i sin tid, i Juventus og på det Italienske landshold, hvor han sugede bolden til sig og lagde den ene perfekte aflevering efter den anden. Men, er der ingen, der vil aflevere til dig, så er det lidt ligegyldigt, hvor gode afleveringer du selv kan slå.
Har du et andet perspektiv på effektiv, agil ledelse, så tøv ikke med at bruge kommentarfeltet, så vi kan få gang i debatten. Du er også meget velkommen til at kontakte mig direkte, og er du nysgerrig på at læse mere om mit syn på ledelse og agile, så kan du finde mine øvrige indlæg her.
Photo credit GIUSEPPE CACACE/AFP/Getty Images)
