Del denne histore, vælg din platform!

Det er blevet fredag – og tid til at spørge: kan det måles?

Morten og Stefan har besøg af Kristian Hessler, agil ekspert hos Deloitte, i Den Agile Fredagsbar. Her taler de om Orla, der mener, at ‘det kan man ikke måle’. Ja, det mener han om det meste! Måske har du også mødt Orla eller måske er du selv kommet til at spille rollen som Orla, på et tidspunkt… Hvad er det Orla mener og hvorfor? Og hvad gør man egentlig når man støder på Orla?

Men først skal vi smage på Orla. Øllen, der Smager af et yndigt land,  glugger læskende ud af flasken, mens vi finder frem til Orla, landsbybøllen, der går imod måling af resultater på alle måder.

’Du kan ikke måle det’-bøllen

Stefan har set sig sur på bøllen, der terroriserer virksomheder ved at sige, at ‘dét der, det kan du ikke måle på eller følge op på’.

Vi har brug for at tale om, hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi vil have ud af det:

  • Hvor bruger vi vores kræfter?
  • Hvad skal vi have ud af det vi laver?
  • Hvordan kan vi måle det?

Er ‘Orla’ en generel problemstilling ude i virksomhederne? Holdningen kan være en forhindring for at gøre det, der bringer virksomheden videre, men det kan også være en generel kultur i virksomheden. At måling på resultater gøres svært, så dem der ønsker det, helt holder op med at forsøge.

Hvorfor måle?

For at vide, om det vi går og gør hver dag, giver mening for vores kunder og i sidste ende, vores bundlinie. Der skal vi måle på det vi leverer, inden vi bare suser videre til næste emne.

Vi stiller spørgsmålene – og svarer dem selv:

  • Kan måling være ensartet eller skal det være subjektivt når man værdispecificerer?
  • Kan investeringen betale sig?
  • Hvordan takles Orla?

Boganbefaling

Kristian anbefaler bogen ‘How to measure anything’ af Douglas Hubbard, som viser hvordan alt i virksomheden eller organisationen kan måles. Også det der tidligere blev opfattet som ikke-målbart. Inkl. kundetilfredshed, organisatorisk fleksibilitet, etc.

‘Any problem, no matter how difficult, ill defined, or uncertain can lend itself to measurement using proven methods.`

Men: er vi villige til at investere i den måling og skal man altid måle alt?

Bliv klogere på Orla (også din egen indre måske..) og meningen med måling.

👉 Skriv til os på podcast@ugilic.dk 

👉 Find podcasten i din favorit podcast-app eller på ugilic.dk/podcast 

👉 Connect med dagens gæst og dine værter på Linkedin: 

– Kristian Hessler: https://www.linkedin.com/in/kristianhessler/ 

– Morten Ankjær – www.linkedin.com/in/ankjer/

– Stefan Lenskjold Grønbek – www.linkedin.com/in/lenskjold/ 

Fortæl os om dine oplevelser med Orla – også din egen indre Orla – herunder i kommentarsporet. Vi glæder os til at høre dine erfaringer 🙂

Leave A Comment