Den netop offentliggjorte 2017 udgave af State of Agile, VersionOne’s årlige temperaturmåling af, hvordan organisationer verden over anvender agile metoder, viser at hele 64%, oplever, at organisationens kultur er uforenelig med de agile værdier.
Selvom dette tal er bekymrende højt, så er det desværre ikke nogen kæmpe overraskelse, at kultur ligger nummer et på listen. På overflader ser agile metoder, som f.eks. Scrum relativt simple ud. Teams på typisk 6-9 medarbejdere arbejder samme i to-tre uger. Ved afslutning af perioden holder teamet et review for interessenterne, hvor de viser resultaterne af deres anstrengelser frem. Efterfølgende justerer de retning på baggrund af den feedback de får fra interessenterne kombineret med deres egen evaluering af processen, og så starter de forfra.
Det lyder simpelt og kan også være det. Desværre spiller der bare ofte en række andre faktorer ind, som er knap så simple. Frygten for forandring og/eller tab af kontrol eller status. Spor, der skræmmer fra tidligere mislykkede forandringsprojekter. Mistillid mellem ledere, medarbejdere eller afdelinger. Øget pres fra konkurrenter. Udfordring af personlige kompetencer, som et resultat af nye samarbejdsformer. Definerede organisatoriske processer, som f.eks. strategi, budget, sikkerhed, rapportering eller kontrol, som strider mod de agile principper.
Ovenstående er blot eksempler på faktorer, der kan bringe velmente, og veligangsatte agile forandringsprojekter, i alvorlig modvind. I disse situationer kræver det mere, end man kan forvente af de fleste agile teams at overvinde forhindringerne. Det kræver aktive og synlige ledere, der ændre rammerne, så de bedre understøtter den agile måde at arbejde på.
I VersionOnes årlig undersøgelse (State of Agile) deltager ca. 4.000 respondenter, og for første gang nogensinde er under halvdelen nu fra Nordamerika. Der er med andre ord tale om en international undersøgelse. I den seneste udgave fra 6. april 2017 fandt VersionOne som bekendt, at kultur, der ikke understøtter de agile værdier, er den største forhindring for udbredelsen af Agile. Selvom det ikke er overraskende, så er det bekymrende, at tallet er steget fra 46% i 2016 til hele 63% i 2017. Den næst mest hyppige årsag til agile tiltag fejler, er ifølge undersøgelsen, manglende ekspertise og erfaring med agile metoder (47%). På de næste pladser følger manglende ledelsesopbakning (45%) og generel organisatorisk modstand mod forandring (43%). Det er desuden værd at bemærke, at alle fire tal er steget siden sidste år.
Som det også fremgår af undersøgelse, så spiller ledelsen en afgørende rolle for agil succes. Dels er det kun lederne, der for alvor kan ændre rammebetingelserne for arbejdets udførelse og dermed påvirke kulturen. Og dels kræver det mod at tage nye metoder og værktøjer til sig. Når ledelsen går forrest, så skaber det rollemodeller og tryghed hos medarbejderne.
Det er alt andet lige meget nemmere at overbevise medarbejderne om at følge en, når de kan se, at lederen ”overlevede”, end det er at få medarbejdere til at gå først.
Hvordan gør man så det? Det bliver et af omdrejningspunkterne for mine indlæg på denne blog, men et godt sted, måske det eneste sted, er at starte med sig selv. Du kan f.eks. prøve at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad er mine værdier?
- Hvad står jeg for?
- Hvad er mit formål?
- Hvilken type leder vil jeg gerne være?
- Hvilke eksempel vil jeg være for andre?
Du bør nok overveje at sætte lidt tid af til at svare. Det er ikke noget man lige klare i en pause mellem e-mails eller møder. Når du har svarene på ovenstående spørgsmål, så prøv dem af på din egen organisation. Hvordan passer dine værdier med organisationens værdier? Hvilke muligheder har du for at udleve dit formål i din nuværende organisation? Hvis, eller måske rettere, når du identificer en diskrepans, så overvej, hvilke kompromiser du er villig til at indgå. Overvej, hvordan du kan bidrage til din organisations agile rejse.
Skriv gerne en kommentar her på bloggen, og/eller tag fat i mig direkte, hvis mit indlæg giver anledning til spørgsmål eller personlige kommentarer.
Du kan læse hele 2017 udgaven af VersionOne State of Agile her.